Lokalrådet har til formål at understøtte aktiviteter og foreninger i Øster Løgum Sogn. Lokalrådet kan hjælpe sognets foreninger med fondssøgning, støttemidler m.m., ligesom Lokalrådet også bidrager som et bindeled mellem foreningerne og de enkelte byer og områder i vores sogn.
Lokalrådets formål er at arbejde for hele områdets borgeres sammenhold, identitet, trivsel og udvikling. At være paraplyorganisation for lokalområdets borgere, foreninger, erhverv, institutioner og landbrug. At repræsentere området i forhold til Aabenraa Kommune og anden myndighed, samt være høringspart i forbindelse med offentlig planaktivitet. At deltage i kommunale arbejdsgrupper og ad-hoc udvalg. At udgøre kontaktleddet til de andre landsbyer og udvælge 2 personer, der repræsenterer hele lokalområdet i kommunens organ for landsbysamfund. At assistere eller henvise til relevant hjælp for lokale aktiviteter af betydning for hele området. At være ansvarlig for forvaltning af evt. fællesmidler der gives til lokalrådet. At være et forum hvor man kan samarbejde om alle emner af fælles interesse for lokalområdet. At medvirke til at få ideer ført ud i livet og løse fælles opgaver og udfordringer At være talerør for alle i lokalområdet i forhold til offentligheden (kommune, region og stat).