Hovslunds historie

Området hvor Hovslund ligger har været beboet i mange år. Det vidner Hærulfstenen og de mange gravhøje, der ligger rundt om byen, om.

De første bebyggelser til det, der i dag kendes som Hovslund, blev opført i begyndelsen af det 19. århundrede. Meget er forandret siden. Udviklingen, bl.a. i kraft af nye veje, har ændret på byen og dens liv. Men den helt afgørende faktor i udviklingen af Hovslund fra at være et sparsomt bebygget landområde, til at være knudepunktet for de omkringliggende landsbyer, har været jernbanen. Denne bragte megen handel og trafik med sig, så byen hurtigt voksede.

Det første hus i Hovslund blev opført i 1822 på det der siden blev til Stationsvej. Ejendommen flyttede hertil fra ”det daværende Hovslund”, der i dag kendes som ”Gammel Hovslund” eller ”Hovslund By”.

I 1865 førtes jernbanen videre fra Hamburg til Vamdrup. I denne forbindelse besluttedes det at oprette en holdeplads hvor Hovslund ligger i dag. Sønderjylland var efter det danske nederlag året forinden på tyske hænder, og holdepladsen fik derfor det tyskklingende navn Haberslund. Dette navn ændredes efter genforeningen i 1920 til Hovslund, eller Hovslund Stationsby, som det fulde navn lyder (af bekvemmelighedsgrunde vil byen blot blive omtalt som Hovslund i resten af teksten).

Holdepladsen skulle fungere som station for de omkringliggende landsbyer, Øster Løgum, Rugbjerg, Hovslund By og Nørre Hjarup. Der blev samtidig oprettet et ledvogterhus, der fungerede som vagtstue, billetsalg, venteværelse, dagligstue og sandsynligvis smugkro. Betjeningen af dette blev varetaget af en enkelt mand.

Jernbanedriften i Hovslund udvidedes omkring skiftet til det 20. århundrede med ”æ kleinbahn”. Denne forbandt Hovslund med Aabenraa i syd og Løgumkloster i vest. Kort forinden, i 1897, var der bygget en ny, standsmæssig stationsbygning samt to tjenestemandsbygninger på Hærulfgade, hvilket understregede Hovslunds position som lokalt jernbaneknudepunkt, hvor der både var forbindelse med kleinbahn’en og ruten fra Hamburg til Vamdrup.

Biler var på det tidspunkt et særsyn, og kleinbahn’ens betydning kan da også aflæses direkte af tal for persontransporten. I året 1912/1913 blev der til kleinbahn’en solgt 19.682 billetter på Hovslund Station. Den økonomiske betydning for området fremgår af følgende: I tiden fra 1907 til 1926 blev der med kleinbahn’en årligt ekspederet ca. 2.000 vognladninger á 5.000 kg. Desuden blev der dagligt losset 2-3 vogne med stykgods. Størstedelen af dette gods bestod af varer til og fra landbruget, bl.a. kunstgødning og foderstoffer.

Men efter 25 års forløb måtte kleinbahn’en i 1926 nedlægges. Den daværende stationsmester skrev i den forbindelse følgende: ”Vi er desværre næsten slået ud af funktion, det smerter os meget, men banens ruin kan ikke søges i for rigeligt personale, alle har arbejdet med stor interesse. Det er en trøst at kunne sige: Bilerne har ødelagt os. Vi har ingen skyld.”

Kleinbahn’ens lukning betød dog ikke Hovslunds endeligt. Mange nye huse var i mellemtiden blevet bygget, og byens indbyggertal var forøget betragteligt, da jernbandriften havde ført mange nye arbejdspladser med sig. Kroen var blevet bygget, der var blevet åbnet en købmandsforretning i byen og i 1908 opførtes der et andelsmejeri, i den bygning der i dag huser autoværkstedet.

1. verdenskrig medførte dog en midlertidig afbrydelse i Hovslunds udvikling. Men derefter, og hjulpet på vej af Genforeningen i 1920, kom der atter gang i byggeriet. I 1919 etableredes GKM, tømrermester Peter Rudolph startede sin forretning i 1923, og i 1924 blev skolen på Hærulfgade bygget

Værd at bemærke er også, at Hovslund tidligere har haft et særdeles aktivt forretningsliv. En overgang var der i byen ikke mindre end 2 købmænd, hvoraf den ene havde benzinsalg, 1 Tatol udsalg, 1 bager, 1 slagter, 1 skomager med butik og værksted, 2 sadelmagere, 2 malerforretninger, 2 murermestre, 2 tømrermestre, 1 herrefrisør, 1 skræddermester, flere sypiger, 1 trikotage- og garnforretning, 1 gartneri, 1 blomster- og grøntsagsforretning, cykelsmed og en korn- og foderstofsforretning, hvor der senere blev produceret glasfiberbåde.

Efter Genforeningen blev der anlagt sportsplads af Hovslund Gymnastikforening på Hærulfgade, hvilket betød større mulighed for adspredelse i fritiden. Udbuddet af fritidsaktiviteter blev yderligere udvidet, da man i 1934 byggede Forsamlingshuset, beliggende ved den i 1933-1934 nyanlagte Ribevej. Forsamlingshuset gav mulighed for at dyrke indendørs gymnastik, ligesom salen brugtes flittigt til fester og møder. Samtidig indrettedes der klasseværelser for de tre mindste klasser, da der ikke var plads til alle på skolen.

Aktiviteterne på Forsamlingshuset blev dog kortvarigt afbrudt af 2. verdenskrig, hvor tyskerne beslaglagde både Forsamlingshuset og kroen. Førstnævnte blev brugt som forstærkerstation for hovedtelefonkablet til Norge, og området omkring Forsamlingshuset blev kraftigt bevogtet, bl.a. med pigtråd, hundepatruljer og maskingeværstillinger.

Men med krigens afslutning kom der atter gang i udviklingen i Hovslund. I oktober 1946 fik byens Forskønnelsesforening etableret gadelys i byen, i første omgang 10 lamper, hvilket hastigt blev udvidet.

At jernbanen stadig havde indflydelse på byen mærkedes i 1953, da DSB nedlagde de bevogtede jernbaneoverskæringer. For at undgå færdsel over jernbanesporene, byggedes der tunneller. Dette betød at Hovslund blev delt i en øst- og vestdel

I 1955 blev Hovslund Fællesskole indviet, og denne afløste de fem nærmeste landsbyskoler. Dermed cementeredes Hovslunds position som centrum for landsbyerne i det der blev til Hovslund Skoledistrikt.

Samtidig blev der bygget en del nye huse, men først i 70’erne udvidedes byen med gaderne Hærulfgade, Idrætsvej, Sandager og Tavlsbjergvej, hvormed byen opnåede sin nuværende form. At togtrafikken med holdeplads i Hovslund stoppede i 1969 fik kun mindre betydning for byen. På det tidspunkt var jernbanens rolle i Hovslund kraftigt reduceret, idet biltrafikken havde overtaget jernbanens rolle i persontransporten

I dag bor der ca. 400 indbyggere i Hovslund. På trods af de udbredte problemer for små landsbysamfund, har Hovslund formået at holde stand mod afvandringen mod de større byer. Byen har stadig egen købmandsbutik, gode offentlige transportmuligheder til Rødekro og ikke mindst et bredt og aktivt foreningsliv, hvor byens mange ildsjæle gør et stort stykke arbejde. Dertil kommer en innovativ skolemodel, hvor børnehave, fritidsordning og skole er samlet i Hovslund Børneunivers til tryghed for børnene.

Alt dette betyder at byen stadig er attraktiv at bo i og et godt og levende eksempel på et velfungerende landsbysamfund.

Hovslund.dk takker Ellen Jensen og Lokalhistorisk Forening for at stille materiale til rådighed